Om
IDEmøblers historie
Det hele begyndte i 1969 – samme år, hvor Neil Armstrong som det første menneske satte sin fod på månen. Og året, hvor en række selvstændige og fremsynede møbelhandlere satte sig sammen og etablerede IDEmøbler. Udgangspunktet var fælles indkøb og fælles markedsføring for at stå stærkere i konkurrencen og tilbyde danskerne et bredt udvalg af tidens moderne møbler til de bedste priser.
Kendt varemærke
Det karakteristiske logo med den røde prik over i’et blev hurtigt et af Danmarks mest kendte varemærker og IDEmøbler nåede snart en omsætning på over 100 millioner kroner. Kendskabsgraden var allerede i 1974 oppe på, at 74 procent af danskerne kendte kæden, der snart bredte sig over hele landet.
I 1975 blev samarbejdet omdannet til en frivillig kæde, og IDEmøbler fortsatte ekspansionen i Danmark og blev hurtigt landsdækkende og danskernes absolut foretrukne kæde at besøge, når hjemmet skulle fornyes.